Tryghed efter anbringelse

Efterværn efter serviceloven paragraf 76

Vi skaber tryghed efter anbringelsen

Leder du efter en døgninstitution, som tilbyder efterværn? Hos Josephine Schneiders Ungdomsboliger (JSU) råder vi over seks efterværnspladser, som er i en stor og velholdt villa i Skovshoved i Gentofte Kommune.

Vi har fokus på helhed, empati, engagement, rummelighed og respekt på vores bosted. Vi modtager unge fra bl.a. Gentofte, Charlottenlund og det øvrige Nordsjælland samt andre steder.

Udflytning ved ønske om større selvstændighed

Udflytningen af en ung iværksættes, når den unge føler sig parat, og når målene i den unges handleplan er nået. For alle unge opstår ønsket om udflytning på et eller andet tidspunkt. Typisk opstår behovet, når ønsket om selvstændighed bliver større end behovet for den daglige tryghed og de faste normer.

Den første bolig er for det meste en af Gentofte Kommunes ungdomsboliger. Vi hjælper den unge med at få indkøbt det nødvendige udstyr, så lejligheden er indflytningsklar. Der skal også lægges budgetter og laves betalingsordninger med banken med videre. Borde og stole fra IKEA skal samles, og hylder og skabe skal hænges op. Det kan der gå mange dage med, men vi hjælper den unge, indtil alt er på plads.

Hvad er efterværn? Hvad er paragraf 76?

Efterværn serviceloven paragraf 76 handler om at hjælpe unge i alderen fra 18 til 22 år, hvis den unge har behov for støtte, og hvis den unge er indforstået med støtten.

Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse, hvor der er fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse, men også på at hjælpe den unge på vej i en selvstændig bolig.

Du er velkommen til at høre mere om vores tilbud. Du og den unge er endvidere velkommen til at besøge os. Samtidig kan I få mere information om vores efterværn.

Efterværnsstøtte på vej mod et selvstændigt liv

Unge over 18 år, som ikke har en naturlig familiemæssig hjemmebase, kan, med udgangspunkt i serviceloven paragraf 76, få den hjælp og støtte, som de har behov for. De får herved, som andre jævnaldrende unge, mulighed for fortsat at kunne "læne" sig op ad kendte voksne.

I forbindelse med udslusning fra anbringelsesstedet er det samtidig vigtigt, at den unge har eller får sig et netværk, for den unge vil ofte stå med en stor ensomheds- og usikkerhedsfølelse. Stilheden i egen bolig kan stå i skærende kontrast til den daglige atmosfære og livlighed på hos os, hvor der er andre unge og voksne. Derfor synes vi, at den fortsatte støtte fra os er helt central.

Nærheden, omsorgen og interessen samt et udviklende modspil fra kendte voksne kan være af stor betydning på vejen mod et selvstændigt voksenliv. Netop derfor fortsætter vi altid med at fastholde kontakten til de unge, som efter udflytningen fortsat ønsker at have en tilknytning til os.

De tætte bånd, som er knyttet mellem os og den enkelte unge, medvirker til at kunne støtte den unge i de første år på egne ben. Rent praktisk hjælper vi også den unge med mange daglige gøremål i det at bo i egen lejlighed, få gjort ordentlig rent, få betalt regninger og få råd til at have det rigtige i køleskabet.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Kontakt​oplysninger

​JOSEPHINE SCHNEIDERS UNGDOMSBOLIGER

Korsgårdsvej 11a
​2920 Charlottenlund

Klik her for rutevejledning

Telefon: 39 63 59 71

E-mail: jsu@jsu.dk

Forstander: Carina Hasselby

Tlf. 40568667

E-mail: chay@gentofte.dk​​

JSU

Læs her om institutionens rammer og struktur, institutionstype,

målgruppe, evalueringsrapporter og mulige ledige stillinger