Praktiske oplysninger

Paragraf 66 bosted med døgn- og efterværnspladser

Vi lægger stor vægt på at blive den unges hjem

Leder du efter et bosted efter serviceloven paragraf 66? Hos Josephine Schneiders Ungdomsboliger (JSU) har vi 11 døgnpladser og 6 efterværnspladser i en stor og velholdt villa i Skovshoved i Gentofte Kommune. Vi modtager også unge fra bl.a. Charlottenlund og andre steder i Nordsjælland m.m.

Nøgleordene hos Josephine Schneiders Ungdomsboliger er helhed, empati, engagement, rummelighed og respekt. Vi lægger stor vægt på, at vi bliver den unges hjem, da vi får en væsentlig og grundlæggende betydning for den unges tilknytningsmønstre og selvopfattelse.

De unge er typisk mellem 15 og 18 år ved indflytning

Vi er et anbringelsessted efter serviceloven paragraf 66, som tilbyder både døgnpladser, efterværnspladser og hjælp med udflytning. De unge er typisk mellem 15 og 18 år ved indflytningen.

Målgruppen er normaltbegavede unge med psykosociale problemstillinger, men de kan også have psykiatriske diagnoser. De kan være belastet af trivselsproblemer, koncentrationsvanskeligheder, spiseforstyrrelser, selvdestruktive tanker og selvskadende adfærd. De kan også være præget af tristhed og mismod. Desuden kan de have et misbrug.

Vi hjælper også unge efter serviceloven paragraf 76

Vores efterværn for unge over 18 år, som ikke har en naturlig familiemæssig hjemmebase, er et tilbud efter serviceloven paragraf 76 om hjælp og støtte. Det vil sige en mulighed for at "læne" sig op ad kendte voksne.

Den unge voksne vil ofte stå med en stor ensomheds- og usikkerhedsfølelse. Derfor fortsætter vi med at fastholde kontakten efter udflytning. De tætte bånd mellem os og den unge medvirker til at støtte den unge på egne ben. Dertil kommer den praktiske støtte i dagligdagen.

En væsentlig opgave er samtidig at hjælpe den unge med at klare udfordringerne i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. En anden væsentlig opgave er at støtte den unge i at bevare og udbygge det sociale netværk.

Hør mere om vores tilbud efter paragraf 66

Du er velkommen til at høre mere om vores tilbud efter paragraf 66 og paragraf 76. Du og den unge er velkommen til at besøge os for at se vores villa, men også for at få mere information om vores døgnpladser og efterværnspladser.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Kontakt​oplysninger

​JOSEPHINE SCHNEIDERS UNGDOMSBOLIGER

Korsgårdsvej 11a
​2920 Charlottenlund

Klik her for rutevejledning

Telefon: 39 63 59 71

E-mail: jsu@jsu.dk

Forstander: Lars Petersen

E-mail: lape@gentofte.dk​​

JSU

Læs her om institutionens rammer og struktur, institutionstype,

målgruppe, evalueringsrapporter og mulige ledige stillinger