I arbejdet med genkendelighed og struktur lægges der vægt på traditioner og ritualer, da det har vist sig, at den systematik, som ligger indbygget i fast struktur, traditioner og ritualer, skaber tryghed og dermed basis for udvikling i trygge rammer. Derfor afholdes fx skituren altid det samme sted i Frankrig, og sommerturen foregår altid i det samme sommerhus ved Vesterhavet, mens genkendeligheden i hverdagen kan vise sig ved, at husmødet ligger fast hver torsdag aften kl. 20.00 og den fælles aftensmad er klar kl. 18.30.
Hertil kommer andre af årets faste traditioner og fælles oplevelser med JSU.*