Vores målsætning er, at de unge bliver i stand til at klare sig selv såvel økonomisk, socialt og psykisk og med et så højt indhold af livskvalitet som muligt.
JSU`s primære opgave er at skabe en positiv udvikling hos den unge, hvilket sikres gennem en målrettet miljøterapi, som bl.a. indebærer en forudsigelig struktur i trygge faste rammer og omsorgsfulde og troværdige voksenrelationer, der hjælper de unge med at erstatte et indre følelsesmæssigt kaos med mere positive følelser som tryghed, glæde, tillid, selvværd og meningsfuldhed.